Til forbrugere under Dalby-Rode Vandværk
Dalby-Rode Vandværk gør noget ved kalken i vandet.
Vi har idriftsat et vandbehandlingsanlæg (24-03-10) som gør at vandet får karakter af blødt vand.
Kort fortalt:
Det betyder:
· Kalk sætter sig ikke i rør og på varmelegemer.
· Den kalk der har sat sig bliver langsomt opløst og skal renses væk fra sien i vandhaner.
· Opvaskemaskinen skal stilles på blødt vand.
Der skal:
· Bruges mindre sæbe i vaskemaskinen
· Bruges færre bønner til kaffe
· Bruges mindre sæbe til hårvask mv.
Yderligere info:
Dalby-Rode Vandværks efterbehandling betyder et lavere forbrug af sæbe I følge vores leverandør kan en husholdning spare op til 1.300,- kr. årligt til vaskepulver, rengøringsmidler og kalkfjernere. Hertil kommer besparelse på strøm i f.eks. vandkogere, vaske- og opvaskemaskiner.
Det er vigtigt at notere sig at vandets hårdhed i Dalby fortsat ligger på 18-19 dH. Behandlingen med ultralyd fjerner ikke kalken, men ændrer strukturen således at kalken er bundet til vandmolekylerne på en anden måde. Denne behandlede kalk sætter sig ikke som belægninger på varmelegemer og medfører en række mulige besparelser for brugerne.
Med hensyn til vaskemaskiner kan sæbeforbruget i følge leverandøren reduceres med ca. 30 pct. Samtidig vil varmelegemet i vaskemaskinen bruge mindre strøm, når kalkaflejringerne efterhånden aftager eller mindskes.
Samme fordel opnås for elvandvarmere hvor varmelegemerne ikke tilsættes med kalk, med risiko for afbrænding og opvarmningen vil forblive hurtig.
I opvaskemaskinen skal man indstille hårdheden, og her er man nødt til at "snyde" opvaskemaskinen. Vandet fra Dalby-Rode Vandværk skal indstilles som vand med en hårdhedgrad på 5. Det betyder, at opvaskemaskinen skal stilles til blødt vand for at opnå den fulde besparelse og ikke mindst at opnå det bedste vaskeresultat.
Samtidig skal man også dosere opvaskemaskinen med mindre sæbe svarende til ca. 30% mindre end normal dosering.
Yderligere informationer kan læses på leverandøren af vores vandbehandlings hjemmeside:
www.AMTech.dk / www.kalkfri.dk
Bestyrelsen ønsker meget gerne at høre om jeres oplevelser omkring kalken - kontakt til bestyrelsen se adresser
Bestyrelsen